Velkommen til vores nye forpagter
B1903's cafe
9. og 10. marts bydes der på kaffe og kage
Mandag den 2. marts byder B1903 velkommen til vores nye forpagter, Kenneth Landal, der glæder sig til at komme i gang. Samtidig siger klubben også farvel til Karina, der har stået for forpagtningen de seneste 9 år. Vi sender Karina afsted mod nye udfordringer i Farum med ønsket om, at hun må få stor succes der. Samtidig vil vi også takke hende mange gange for indsatsen i B1903 og de mange gode måltider, som klubbens medlemmer, deres familie og venner har nydt gennem årene.
I forbindelse med overtagelsen holder cafeen lukket i weekenden 28. februar/1. marts, hvor der overdrages, men allerede mandag den 2. marts vil der være åbent dog med begrænset sortiment. Fra 9. marts er cafeen oppe at køre i fuld drift med dagens ret og et normalt sortiment.
Kom og byd Kenneth velkommen mandag og tirsdag den 9./10. marts fra kl 16 og få varmen med en gratis kop kaffe/kakao og et stykke kage.